I søndags Duhner Wattrennen i Tyskland, mandag Skive, tirsdag Jägersro, fredag Odense og søndag Berlin,
Sådan ser denne uges plan for deltagelse i travløb ud for den 25-årige Aalborgpige Camilla Munk Boeck.
Og det være sig såvel starter i monté som i sulkyløb.

Hesselborg Foto
-Jeg har gennem tiden fået nogle gode kontakter, der sender bud efter mig, og da jeg nu er færdig på universitet med mit studium og er blevet Cand. Oecon., så har jeg valgt at tage to måneders ferie, hvor jeg giver den gas med travsporten, fortæller Camilla Munk Boeck til travservice på vej til Jägersro.
Her skal hun i aften ride Gilmore Trot i montéløb for Jörgen Lorentzen og for samme træner skal hun på fredag ride Eldorado i DM for Montéheste på Fyens Væddeløbsbane.
I søndags var Camilla Munk Boeck til start ved den årlige løbsdag, Duhner Wattrennen, hvor man rider på stranden i nærheden af Cuxhaven.
Det var i år 90. gang denne løbsdag blev holdt og løbene blev overværet af 16.000 tilskuere!
-Det var en stor oplevelse at være med til. Jeg red Gentle Yankee, som jeg også tidligere har redet på Jydsk Væddeløbsbane. Vi blev kun nummer seks, men oplevelsen var stor, siger Camilla Munk Boeck.
Mandag var Camilla Munk Boeck tilbage i Danmark og blev nummer to i et sulkyløb med faderen, Troels Boeck hest, Linus of Sam
På søndag skal Camilla Munk Plum ride i 1. løb på den tyske Derbydag.
Hun skal ride den svenskfødte vallak, Intensity, der ikke har de allerbedste resultater at henvise til. Den er faktisk blevet diskvalificeret i sine to sidste starter.
Jo, der er fart på Camilla Munk Boeck.
