TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fin debutant fra Troels Andersen

af | Nyheder

Troels Andersen vandt fredag aften på Gävle med en 3-årig debutant.

Troels Andersen Foto kanal 75

Det er ikke hver dag, at man ser en 3-åring debuterer i et løb over 2640 m, men det var vilkårene for Troels Andersen-trænede Accolade (Ready Cash), da den startede på Gävle i aftes.

Accolade havde spor 11 i volten, og i første sving var det meget tæt på, at den var blevet revet med i galop af en forankørende konkurrent.

Men det gik, og herefter bestemte Troels Andersen sig til at køre frem og fik spids efter 600 meters kørsel.

Den måtte han imidlertid afgive, da favoritten Ville Am (Raja Mirchi) med Joakim Elfving kom efter yderligere 500 meters kørsel.

Som løbet skred frem, fjernede Ville Am og Accolade sig fra feltet, og de var langt foran de øvrige rundt i opløbssvinget.

På opløbshjørnet trak Troels Andersen Accolade ud til angreb og ned gennem opløbet gik parret let forbi til sejr i 1.18.1/2640 M – Præmie 25.000 SEK. Vinderodds var 2,83.

Det var sejr nummer 18 i 88 starter  i 2018 til Troels Andersen, der har 14 heste på sin træningsliste.

Kun én af disse har endnu ikke startet, men er godkendt i Prøveløb.