PÃ¥ Halmstad debuterede Lazy Dust mandag med en sikker sejr.

Lazy Dust, der er opdrættet af Thomas Lind-Holm er efter Brillantissime – Burning Rain og har dermed samme moder som de to tophopper, Flower Dust (Love You) og Glorius Rain (Donato Hanover).
Lazy Dust er solgt til Bonanova Stables og i træning hos Jihan Untersteiner, der også sad bag den ved sejren i debuten i 1.16.4/2140 m volte – præmie 35.000 SEK.
I same løb debuterede en anden danskfødt hest, King Light (Great Challenger) med Gustav Johansson på en fjerdeplads i 1.16.8 – præmie 7.500 SEK.
King Light, der er opdrættet af Henrik R. Hansen er norskejet, men trænes af Peter H. Sjøberg på Halmstad.
Og fra Norge noterer vi sejr til makkerparret Patrick Larsen og Kim Pedersen.
Kim Pedersen har i de senere år haft succes med at finde heste i Tyskland – bl.a. Zaire Heldia (Trixton) , der var vundet 10 sejre i 27 starter, løbet 1.11.1 og tjent 853.920 NOK.
Kim Pedersen har også sikret sig helsøsteren, 5 årige Lady Gracia Heldia, som Patrick Larsen kørte til sejr på Momarken mandag i 1.13.3a/1640 m – præmie 18.000 NOK.
Det var anden sejr i år til Ladyen, der i alt har vundet 7 sejre i 25 starter.