TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fin dansk aften på Solvalla

af | 8. aug 2023 | Nyheder

Dobbeltsejr til Stald Rita og opdrættersejr til LN Trotting og andenplads til Miles Ahead Trotting på Solvalla.

For tre år siden købte Stald Rita den da 3-årige Muscle Hill-søn, Gilmore Trot, der havde kvalificeret sig til Breeders Crown-finalen.

Her fik den en mindre placering – og efterfølgende var det mest stolpe ud, indtil Troels Andersen fik hesten i træning for et års tid siden.

I fjor blev det til to sejre i hans regi, men i år ser det ud til at Gilmore Trot for alvor har fundet sit rette jeg, og tirsdag aften vandt den helt efter behag på Solvalla i 1.12.0a/2140 m med Marika Eriksson i sulkyen.

For at gøre Stald Rita-triumfen fuldkommen, var Eldorado med Sune Hansen nummer to i 1.12.8, og da løbet v ar kvalifikationsløb til K G Bertmarks Minne på Jägersro, er de to Stald Rita-heste nu klar til at starte i Europas største amatørløb i den svenske derbyweekend.

Gilmore Tror fik 60.000 SEK for sejren, mens der var 30.000 SEK i andenpræmie.

I nogle år har LN Trotting i Sæby haft et samarbejde med Global Farm.

Global Farm stiller hopper til rådighed og bliver opdrættere af føllene, mens -i dette tilfælde – LN Trotting ejer føllet og kan sælge det.

Det gjorde man bl.a. på Åby-auktionen i 2021, hvor LN Trotting anmeldte hoppen Cutting Corners efter Broadway Hall og samme moder som tophesten, Don Fanucci Zet.

Den købte Stall Zet for 380.000 SEK.

Tirsdag aften startede Cutting Corners for femte gang i karrieren og vandt et auktionsløb for 3-årige hopper med førstepræmie på 125.000 SEK med ôrjan Kihlström i sulkyen i 1.14.2a/2140 m – på andenpladsen fulgte Nouchka di Quattro (Maharajah) med Magnus A. Djuse i 1.14.5. – den ejes af Miles Ahead Trotting og fik 62.500 SEK i træning.

Nouchka di Quattro var indtil for nylig i træning hos Flemming Jensen, men er nu sendt til Mattias Djuse.

Nouchka di Quattro blev købt på Solvalla-auktionen 2021 for 500.000 SEK.