TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Favoritter i Kriteriumsprøverne

af | Nyheder

Der var ingen overraskelser på vinderpladserne i de fire Kriteriumsprøver, der søndag eftermiddag blev afviklet på Charlottenlund Travbane.

Odds 1,72, odds 1,61, odds 1,76 og odds 1,88.

Favoritspillerne havde en god dag på Lunden denne søndag eftermiddag.

Kriteriumsprøverne – to åbne og to for hopper – forløb efter bogen, og skal man ud fra de viste præstationer vælge favoritter, så er der for mig ingen tvivl.

Winston Sisa vinder Kriteriet og Whisper Line Hoppe Kriterium.

Whisper Line med Steen Juul vandt i eftermiddagens hurtigste notering.

Whisper Line med Steen Juul vandt i eftermiddagens hurtigste notering.

Whisper Line (Great Challenger) var dagens mest imponerende vinder.

Peter Untersteiner træner hoppen, men havde overladt linerne til Steen Juul da han selv var optaget af det svenske Kriterie på Solvalla, hvor sønnen Johan Untersteiner overraskende sejrede med faderens Je T’Aime Express (Symphonic Hanover).

Whisper Line kom til Lunden med to friske sejre, og det så ud til at Peter Untersteiner havde finslibet hendes form til det danske storløb.

Spids fra start til ål og uden at være kørt i bund sejrede Whisper Line i 1.13.8a/2000 m foran rygkørte Vang med Jørgen Sjunnesson, der forsøgte angreb i opløbet, men uden bid. Den blev nummer to i 1.13.9.

Whisper Line er opdrættet af Jørn Borch, Stutteri Line, som solgte den for 90.000 kroner på Derbyauktionen 2012 til Peter Untersteiner.

Moderen, Opera Line (Super Arnie) solgte Jørn Borch i sin tid for 260.000 kroner til en nordmand, men den kom aldrig til start, og Borch fik mulighed for at købe hende tilbage.

Whisper Line er første føl – derefter er der Apache Line (From Above), der er i træning hos Kenneth Nielsen. Den kostede 115.000 kr. på Derbyauktionen i fjor.

På Derbyauktionen i år solgte Jørn Borch Blue Line (Pearsall Hanover) for 100.000 kr til den svenske træner Peter G Normann.

I år har Opera Line født hingstføl efter SJs Caviar, men er ikke bedækket igen.

– Det er meningen, hun skal til Frankrig til næste år for at bedækkes, og så vil jeg ikke sende et føl med hende derned, siger Jørn Borch.

Winston Sisa med Jan Dahlgaard var sikkerheden selv og vandt i opvisningsstil

Winston Sisa med Jan Dahlgaard var sikkerheden selv og vandt i opvisningsstil

Winston Sisa (ENS Snapshot), der allerede har en laurbærkrans fra Jydsk 3-årings Grand Prix, er lige så tårnhøj en favorit til Dansk Trav Kriterium, som Whisper Line er det til Hoppe Kriterum.

Træner Jan Dahlgaard sad bag den tætte veludseende hingst, der lagde sig i spids fra start og efter en sidste kilometer i 1.12-fart kunne ingen true Winston Sisa, der sejrede sikkert i 1.147a/2000 m foran Wasabi Cloc (Ens Snapshot) i 1.15.1.

US Male EP med Jeppe Juel var ikke på top, men vandt alligevel sikkert

US Male EP med Jeppe Juel var ikke på top, men vandt alligevel sikkert

Den der skulle kunne true Winston Sisa er U S Male E P (Ganymede) med Jeppe Juel, der vandt den anden Åbne Prøve.

Men hverken Jeppe eller træneren Peter Jensen var tilfredse trods sejren.

– U S Male EP gik ikke fremad, og han var tæt på at galopere nogle gange. Han var helt klart ikke som bedst i dag, men at han så alligevel vinder sikkert, fortæller jo noget om hans store formåen, sagde Jeppe Juel.

– Ja, mine heste underpræsterede i dag, selv om det kan lyde mærkeligt, når man kvalificerer fire ud af fem, siger Peter Jensen.

– Men de var ikke som bedst, og hvad der er galt ved jeg ikke. De har haft løbspause, men omvendt ved jeg, at vi træner hårdt til hverdag, så de burde have været bedre.

Og helt dårligt gik U S Male EP nu ikke, idet den vandt i 1.14.4a/2000 m foran staldkammeraten Wega Vang (Credit Winner) med Jørgen Sjunnesson, der akkurat klarede at holde Politiken-hesten, Vinder Mølgård med Gordon Dahl fra livet i kampen om andenpladsen. Begge fik noteret 1.14.9.

Spids og slut - sådan vandt Verify Dust med Jeppe Juel

Spids og slut – sådan vandt Verify Dust med Jeppe Juel

Verify Dust (Credit Winner) var den anden Prøve-vinder fra Peter Jensen med Jeppe Juel i sulkyen.

Fra spor otte kunne parret tidligt tage spids, og vandt sikkert i 1.16.0a/2000 m foran norskede Victoria Lund (ENS Snapshot) med Odd-Arne Sagholen fra vinderhullet i 1.16.1.

Følgende er herefter kvalificeret til

Dansk Trav Kriterium

Winston Sisa (ENS Snapshot)

US Male EP (Ganymede)

Wasabi Cloc (ENS Snapshot)

Wega Wang (Credit Winner)

Wannabe Butcher (Armbro Goal)

Vinder Mølgård (Sherbrtoke Hanover)

Unik Tamsen (ENS Snapshot)

Uha Uha de Hess (Coktail Jet)

Win Esterel (Esterel Sunset)

Whiskey in the Jar (Turbo Sund)

Fra pointberegning:

White Russian (Pine Chip)

Vi Vil se Bork (Beaumont Hanover)

 

Dansk Hoppe Kriterium:

Whisper Line (Great Challenger)

Verify Dust (Credit Winner)

Vang (Lindy Lane)

Victoria Lund (ENS Snapshot)

Viola Toft (Great Challenger)

Viola K (Great Challenger)

Vicky Lu Simoni (Ready Cash)

Unika Bee (Judge Joe)

Ulricha Salløv (Infinitif)

Verona Mile (Make it Happen)

Fra Pointberegning:

Victoria Sisa (ENS Snapshot)

Viola Vang (Lindy Lane)