TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Favoritten ude af Hambletonian

af | Nyheder

Den store forhåndsfavorit til sejren i årets Hambletonian, Menhammar-ejede Dancinginthedark, chokerede alle ved at galoppere i opløbssvinget. Begge udtagelsesløb til Åke Svanstedt.

Udtagelsesløbene var doterede med 50.000 $, og det blev Åke Svanstedt, som strøg til føringen med Ambassador Hanover (Chapter Seven), som stod i 87:10 i det første af de to løb. Inden halvmilen kom Lucas Wallin med en anden halvoutsider (109:10), Marie Ortolan Bar-trænede Cuatro de Julio (Trixton), og overtog fronten.

Den holdet derefter farten fint men havde intet at sætte imod Åke Svanstedts anden hest Delayed Hanover (Southwind Frank), som Dexter Dunn havde haft placeret i ryg på Ambassador Hanover. Den sluttede stærkt af til sejr i 1:09.1a. Ambassador Hanover blev tredje, Marcus Melander-trænede Sonofamistery (Muscle Hill), som Brian Sears kørte som næstfavorit til 33:10 blev fjerde. Den sidste finaleplads den tog Nancy Takter-trænede kæmpeoutsider (405:10) Spy Booth (Muscle Hill), som Yannick Gingras kørte.

Delayed Hanover vinder Hamboforsøg for Dexter Dunn. Foto: Michael Lisa Photo.

Storfavoritten (19:10), Marcus Melander-trænede Dancinginthedark (Readly Express) med Tim Tetrick sad langt nede i feltet undervejs, og da den skulle forbedre position i opløbssvinget, skete der ikke rigtigt noget, og ikke helt overraskende tabte den stilen, og det blev til galop.

Tim Tetrick havde dog allerede inden løbene på The Meadowlands fået et plaster på det sår, som skulle komme, idet han ved eftermiddagsløbene på The Meadows i Pittsburgh vandt det prestigefyldte treårsløb for pacers, The Adios med 375.000 $ i præmiesum. Han kørte der den flotte Hellabalou (fire hvide sokker) for en mindre træner ved navn Eddie Dennis.

Det hjælper naturligvis ikke resten af kredsen omkring Dancinginthedark, selvom at træneren Marcus Melander fik sin anden hest Sonofamistery med.

Delayed Hanover leverede et meget fint indtryk, og Svanstedt ser ud til, at have fået den i form på det absolut rette tidspunkt. Den er tidligere blevet kørt af Brian Sears, som havde valgt at køre for Marcus Melander, og det var faktisk første gang, at Dexter Dunn kørte hesten.

Det anden udtagelsesløb til Hambletonian blev kun dramatisk i begyndelsen, idet det tog Åke Svanstedt med Captain Corey (Googoo Gaagaa) en hel kvartmile at fravriste staldkammeraten Johan Palema (Bar Hopping), som kørtes af Yannick Gingras, føringen. Johan Palema var næstfavorit til 27:10, men den hårde åbning må have kostet, idet den var træt i begyndelsen af opløbet og faldt tilbage.

Captain Corey (77:10) var derimod helt uberørt og fortsatte i imponerende stil til sikker sejr i 1:09.2a før 24:10-favoritten Really Fast (Muscle Hill), som Dexter Dunn kørte for Nancy Takter.

Captain Corey imponerer for Åke Svanstedt. Foto: Michael Lisa Photo.

Fjorårets overlegent bedste 2-åring, Andy Miller Venerable (Love You), var længe forhåndsfavorit til at vinde årets Hambletonian, men kronen var endt lidt på sned, og nu stod den kun i 59 for 10. Miller gav sin hest en rejse som næstsidst af de otte startende undervejs. Den forbedrede sig lidt, men den så faktisk stenslået ud i sidste sving. Alligevel holdt den farten godt og kunne til og med blive tredje.

De sidste to finaledeltagere blev feltets næst mindst spillede hest (332:10), Jim Campbell-trænede Take All Comers (Creatine), som for David Miller havde siddet sidst undervejs for siden at afslutte med en kvartmile (400 meter) efter 06.6 til en fjerdeplads, og Nancy Takters Locatelli (Muscle Hill), som Scott Zeron kørte ind på en femteplads til 278:10.