Fartfest!
Jägersro-banen har i aften sin største løbsdag på året med Åbergs Memorial som hovedattraktion.
Gennem årene er Åbergs Memorial bygget op til at have en status som et af travsportens fineste sprinterløb, og i fjor satte Commander Crowe verdensrekord, da den sejrede i 1.08.9.
Commander Crowe – nu med Ôrjan Kihlström – er atter med i årets udgave, men alderen ser ud til at være på vej til at indhente den 10-årige vallak.
I stedet er Sebastian K med Åke Svanstedt, der har rejst sig efter floppet i Elitlopps-finalen, favorit i aften.
Rundt om Åbergs afvikles en perlerække løb – fortrinsvis over sprinterdistancen 1609 meter auto, så der er virkelig lagt op til en fastfest på Jägersro.
Sædvanen tro er der flere danske heste og kuske på plads – for nogle år siden blev det en ren dansk jubelaften med flere sejre og topplaceringer.
Her nogle af de danske ekvipager:
Allerede i 1. løb skal Derbyvinderen Repay Merci med Knud Mønster i ilden sammen med Ravenna med Åke Svanstedt.
Og husk, at programmet indledes allerede klokken 17.00.
5. løb, der er 1. afdeling af V75-spillet har bl.a. deltagelse af Västerbo Paradise med Jeppe Juel og Politiken med Morten Friis.
I Malmø Stora Pris over 3140 meter og med en førstepræmie på 350.000 SEK tester Steen Juul derbyformen på Scirocco Sisa – 20 meter bagud starter Ophoto Brogård med Bent Svendsen.
Der plejer at være trængsel på tilskuerpladserne på Jagersro til Åbergs. For to år siden var der 13.523 tilskuere – i fjor dog ”kun” 11.039.
Downloade baneprogrammet på dette link – klik her