TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Falmet derbyfavorit

af | 18. jul 2018 | Nyheder

Cuba Libre Ice var i fjor outstanding ved sine besøg i Danmark, hvor den legede med sine årgangsfæller og lignede en klar favorit til Dansk Trav Derby.

Onsdag aften startede Johan Untersteiner-trænede Cuba Libre Ice i Fyreåringstesten over 2640 m auto på Eskilstuna med Peter Untersteiner i sulkyen, og selv om det var et hårdt selskab Great Challenger-sønnen var ude, så var indsatsen skuffende

Der blev ikke kørt specielt hurtigt undervejs – de første 2000 meter efter 1.14.5 – men alligevel havde Cuba Libre Ice problemer med at hænge på, og den sluttede næstsidst over mål i 1.14.3 og lignede langt fra den hest, vi så i fjor.

Det var femte start i år for Cuba Libre Ice og bortset fra sæsondebuten, som den vandt i besnærende stil på Solvalla i 1.13.1a/2140 m så er det bare gået ned ad bakke.

Der er ingen tvivl om, at der er noget, der driller Cube Libre Ice, for hesten har evner til at præstere bedre end det den gjorde onsdag aften og har gjort i de seneste starter.

Nu bliver det et kapløb med tiden for Johan Untersteiner at få Cuba Libre Ice klar til Dansk Trav Derby.

Dens derbyaktier faldt lige så meget som Dansk Banks aktier gjorde denne onsdag!

Eskilstuna-løbet vandtes af Very Kronos (Ready Cash) med Erik Adielsson i 1.13.2a/2640 m foran Volnik du Kras med Alessandro Gocciadoro i 1.13.3.

Favoritten Villiam med Jorma Kontio galoperede fra start og galoperede igen med 1300 meter tilbage og sluttede sidst i 1.16.1.