I søndags vandt den dobbelte Prix d’Amerique-vinder Face Time Bourbon Lotteriløbet i Napoli. Efter sejren afslørede kredsen omkring hest, hvorledes det er tænkt, at hingstens løbskarriere skal forsætte. Med i køreplanen findes en start i Elitloppet 2022!
Der var formodentlig to årsager til Face Time Bourbon’s deltagelse i årets Lotteriløb.
For det første er hestens italienske ejer Antonio Somma, Scuderia Bivanz, fra Napoli.
For det andet kan vi tænke os, at træneren Sebastién Guarato ville se, hvordan hesten fungerer i løb med to heats samme dag.
Norske Trav & Galopp Nytt’s chefredaktør Truls Pedersen var på plads på Agnano-banen i Napoli i søndags.
Det var i øvrigt ved Travservice’ mellemkomst, at han fik sin presseakkreditering.
Truls talte efterfølgende med kredsen omkring Face Time Bourbon, og i går kunne Trav & Galopp Nytt afsløre hvilke starter, som er tiltænkt hingsten i den nærmeste ottemåneders periode.
Efter Lotteriløbet får Ready Cash-sønnen en god måneds pause inden start i det første af de så kaldte B-løb, Prix de Bourbonnais på Vincennes søndag, den 21. november. Derefter bliver der yderligere seks uger til den næste start i Prix de Bourgogne samme sted søndag, den 2. januar.

Efter yderligere fire uger kommer Prix d’Amerique søndag, den 30. januar, som Face Time Bourbon skal forsøge at vinde for tredje gang i træk.
Det glædelige i dette oplæg er, at man afstår fra start i de to øvrige B-løb, således at vi slipper for at opleve den evindelige preparékørsel med Face Time Bourbon, som formodentlig kommer at stå i vindercirklen efter samtlige de tre Vincennes-starter.
Efter Prix d’Amerique bliver der seks uger til næste start den 13. marts i Grand Criterium de Vitesse i Cagnes sur Mer, i hvilket Face Time Bourbon er tilbage på sprinterdistancen.
På det tidspunkt har hingsten også genoptaget avlsarbejdet.
Så går der yderligere seks uger til Prix de l’Atlantique på Enghien-banen i Paris.
Distancen er her 2150 meter, og løbet køres formodentlig lørdag, den 23. april, hvilket er fem uger inden årets Elitlopp på Solvalla søndag, den 29. maj.
Ja, planen er, at Face Time Bourbon skal starte i Elitloppet for første gang!
Dermed får Sveriges største internationale storløb en attraktion, som man ikke er vant til at se.
Face Time Bourbon’s kampagne på banerne kommer at blive fulgt ekstra nøje, analyser, prognoser og sammenlignelser af aldrig tidligere skuet omfang vil blive foretaget.
Face Time Bourbon’s planlagte start i Elitloppet 2022 er simpelthen det hit, som Elitloppet og hele travsporten behøver!
