TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Face Time Bourbon i opvisningsstil

af | Nyheder

Som ventet havde årets Prix d’Amerique-vinder, Face Time Bourbon med Björn Goop ikke de store problemer med at hjemføre sejren i Criterium des 5 Ans på Vincennes lørdag eftermiddag.

Der ventede 76.500 Euro på Face Time Bourbon med Björn Goop som vinder af Criterium des 5 Ans på Vincennes.

Og som ventet fik Ready Cash-sønnen, der trænes af Sebastian Guarato, heller ingen problemer med at vinde det prestigefyldte løb.

Med 1200 meter tilbage kørte Björn Goop til spids med Face Time Bourbon og kunne holde sig foran hele vejen hjem til sejr i 1.12.1/2850 m foran endnu et par Ready cash-sønner, Feliciano i 1.12.4 og Flamme du Goutier i 1.12.5.

Det var anden gang Face Time Bourbon vandt et Criterium, idet den også vandt Criterium des 3 Ans, mens man sprang 4 års udgaven over for at starte Gran Premio Union Europeo i Modena.

Her kom Face Time Bourbon imidlertid til kort over for Zacon Gio.

4 års Criterium køres senere i dag og her sidder Goop igen bag en favorit, nemlig Gunilla d’Atout.