TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Extreme nummer syv

af | 5. jan 2025 | Nyheder

Efter et indvendigt løb besatte Erik Bondo-trænede Extreme med Gabriele Gelormini en syvendeplads i dagens 5+-løb på Vincennes.

Extreme med Gabriele Gelormini under opvarmningen på Vincennes. Screendump

Extreme var godt med fra start og kom til at sidde i vinderhullet bag Happy Danica med Alexis Garandeau, der åbnede de første 600 meter efter 1.06.2

Efter yderligere 400 meters kørsel blev Happy Danica afløst i spidsen af Hedic Gema med Benjamin Rochard, og så sad Extreme i noget der kunne ligne tredje par indvendigt i et tæt pakket felt.

De første 1100 meter efter 1.09.3.

Op ad bakken kom favoritten Jack Tonic med Theo Duvaldestin udvendigt på den førende – efter 1600 meter var tempoet 1.10.9.

En bane, der var opblødt efter regn og omslag i vejret, var krævende – det viste løbstempoet de sidste 500 meter.

Jack Tonic kunne indfri favoritværdigheden og vinde sikkert efter 1.12.9 de sidste 500 m efter i 1.11.8.

Først lidt ind pÃ¥ opløbet fik Extreme angrebsplads, og den sluttede pænt af og sikrede sig løbets sidste præmie – en syvendeplads i 1.12.2 – efter 1.13.5/500 m.

Der var 900 Euro i syvendepræmie til Extreme, der uden tvivl vil gå frem i form efter denne start.