Nu nærmer den franske debut sig for den danske elitetraver, Extreme, der er anmeldt til Prix de Lille, der køres på søndag på Vincennes.
Extreme, der er i træning hos Erik Bondo i Frankrig, er blandt de 33 heste, der mandag formiddag blev anmeldt til Prix de Lille,. 2100 m auto.
Løbet er udskrevet for 6-11 årige heste, der max. har tjent 505.000 Euro – med en indtjening på 458.519 Euro er Extreme, den hest i feltet, der har tjent femte mest og er dermed sikret startplads i første række bag startvognen.
Proceduren i fransk travsport er denne:
Mandag klokken 09.00 var der deadline for at anmelde til løbet.
Frem til Torsdag klokken 10.00 kan en hest slettes uden betaling.
Fredag klokken 10.00 er der endelig startliste.
Den samlede præmiesum i Prix de Lille er 90.000 Euro med 40.500 Euro til vinderen.