Den svenske kåringskommission har tjekket syv avlshingste og deres resultater i avlen og har derefter justeret deres kåringsklasse.

Explosive Matter, der nu står på Broline, blev første gang vurderet som en List-hingst (altså som en hingst, der ikke var opstaldet i Sverige, men som kunne bruges på frossen sæd).
Det var tilbage i 2011, og vurderingen var, at Cantab Hall-sønnen havde en meget høj avlsværdi.
Det blev der ikke ændret på, da Explosive Matter blev solgt til Sverige og fremstillet i 2019. Da fik han 87 points – og fortsat vurderet til at have en meget høj avlsværdi.
Nu har Explosive Matter igen været under luppen, og på baggrund af dens afkom, er den atter blevet vurderet til at have en meget høj avlsværdi og placeret i Gruppe A.
I Sverige er Explosive Matter bl.a. fader til Policy of Truth, der har tjent næsten 6 mio. SEK.
I Gruppe AB er franske Up and Quick (Buvetier d’Aunou) placeret på baggrund af dens afkoms præstationer. Da Up and Quick i sin tid blev vurderet som List-hingst fik den prædikatet høj avlsværdi. Nu er den indplaceret i Gruppe AB. Dens bedste svenske afkom er Night Brodde 1.5 mio SEK.
Derimod peger pilen lidt nedad for One too Many (Viking Kronos), der fik 84 points en prædikatet Høj avlsværdi, da den blev fremstillet i 2015.
Nu er den justeret ned til Gruppe B – Acceptabel avlsværdi.
Herhjemme er One Too Many bl.a. fader til den fine 4-Ã¥rs hoppe, Exclusive Laser 1.13.5 – 815.617 DKK.
I Gruppe C, der er den laveste gruppe med betegnelsen: Afkom opnår ikke racens gennemsnit er følgende placeret efter en ny bedømmelse.
Allstar Hall (Like a Prayer) – allerede ved første kåring i 2012 blev Allstar Hall bedømt til at have lav avlsværdi. Den har ellers samme moder som Andover Hall, Conway Hall og Angus Hall! Allstar Halls bedste afkom er fra 2011 og hedder Michelangelo Ås, der har tjent 2.8 mio SEK.
Beanie M M – fik 82 points, da den fysisk blev fremstillet – bedste afkom er Cheerful River fra 2014, der har tjent 610.900 SEK.
Formula One – fik 68 points, da den fysisk blev fremstillet – dens bedste afkom er 3-årige Axel Ruda 451.300 SEK.
Quarcio du Chene – fik 71 points, da den fysisk blev fremstillet – bedste afkom er Quarcia 1.11.9 – 851.100 SEK.