TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Europa spiller til Aalborg

af | Nyheder

Når der atter er travløb i Danmark mandag eftermiddag på Racing Arena Aalborg, så bliver der spillet ind i puljerne i totalisatoren fra flere lande, mens et land som Frankrig spiller i egen pulje.

Foto Jens Ulrich.

Hestevæddeløb er et af de så spilobjekter, der fortsat findes i Corona-situationen på verdensplan, og nu er muligheden for dansk trav- og galopsport at få gjort flere danskere interesseret i at spille på heste.

Små puljer i dansk trav- og galopløb betød for år tilbage at storspillerne forsvandt, men nu er muligheden for at få dem tilbage.

Når der atter køres travløb i Danmark i morgen eftermiddag vil spillerne i Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Holland spille ind i de danske puljer.

Derimod spiller franskmændene i PMU i egen pulje – det sker på grund af franske regler. PMU står også for hestespillet i Schweiz, og her er Aalborg også på menuen.

Også det Malta-baserede spilleselskab, Zeturf udbyder spil til Aalborg i egne puljer.