TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Etonnant den givne vinder

af | Nyheder

Efter Face Time Bourbons forfald er Prix d’Amerique efter de flestes opfattelse blevet en mere åben historie. Den opfattelse deler jeg ikke.

At de to seneste års vinder af Europas største travløb, Sebastién Guarato-trænede Face Time Bourbon, skulle være forhåndsfavorit til året udgave af storløbet, var ganske logisk. Nu er Ready Cash-sønnen – desværre – slettet som følge af en skade, og han får ikke chancen for at vinde sin tredje titel i træk.

Jeg er dog overbevist om, at Face Time Bourbon, hvis han var kommet til start, var blevet tvunget til at yde sit allerbedste for at score hattricket.

Og spørgsmålet er, om han havde klaret Richard Westerinks 8-årige hingst Etonnant.

Etonnant og Anthony Barrier ved sejren i Prix des Ducs de Normandie. Foto: Gerard Forni.

Westerink vandt to Elitlopp med Etonnants far Timoko, men flere forsøg på at vinde Prix d’Amerique gav ”kun” en anden- og en tredjeplads.

Medens Timoko mere var den lette type, så er hans søn en rigtig tank.

En hest med alle de bedste forudsætninger for at vinde et Prix d’Amerique.

Etonnant virker til at besidde en enorm styrke, og han er uøm for tunge positioner og lange angreb. Etonnant er hesten at slå i dag, og jeg tror, at Richard Westerink får sin første, og meget velfortjente, sejr i Prix d’Amerique.

Bag Etonnant er løbet ganske rigtigt meget åbent.

Mange af de deltagende trænere er kendt for at kunne prikke formen på sine heste på det rigtige tidspunkt.

En sådan er svenskeren Robert Bergh, hvis hest Power hans landsmænd håber meget på.

Det kunne også være morsomt, hvis Prix d’Amerique fik en vinder, som er søn af en hingst med pasgængerstamme (Googoo Gaagaa).

En meget interessant start gør feltets yngste hest, den af Philippe Allaire ejede og trænede Hohneck.

Den 5-årige søn af Royal Dream kvalificerede sig for start i Prix d’Amerique ved at på anden juledag at vinde Criterium Continentale, og han har siden vundet en anden klassiker, Prix de Croix, oh kommer med tre sejre i træk.

Der lidt dansk indslag i Hohneck, i det Allaires hustru, Gitte, er dansker.

Endnu mere dansk er der i norskfødte, men italienskejede Cokstile, idet den er trænet af danske Erik Bondo.

Quite Easy-sønnen er for mig løbet store outsider.

Bondo er en af de trænere, som med akkuratesse kan managere en hest mod storløbssejre, og han har jo tidligere vundet Prix d’Amerique som træner af tyske Abano As.

Jean Michel Bazire, kongen af Vincennes er altid en faktor i sit hjemlands største og mest prestigefyldte løb.

Han har selv tre heste med i årets udgave, og hans søn står som træner af mystikeren Davidson du Pont, som han også kører.

Senest galopperede den 9-årige søn af relativt ukendte Pascha du Pont, sejre væk i Prix de Belgique.

Et løb, som i stedet vandtes af Feydeau Seven (også med en for os ukendt far, Redeo Josselyn).

Det er denne hest, som Bazire senior selv har valgt at køre i Prix d’Amerique, medens belgieren Christophe Martens kører den norske Rebella Matters (Explosive Matter), og Björn Goop får chancen bag den italienske verdensmester Zacon Gio (Ruty Grif).

Vi skal lige have med, at evighedsmaskinen, den nu 11-årige hoppe Billie de Montfort (Jasmin de Flore), i dag gør sin definitivt sidste start i Prix d’Amerique.

I fjor vandt hun såvel Lady Snärts lopp på Solvalla som Kymi Grand Prix i Kouvola, men hun er bedst på kortere distancer, og selvom hun altid kæmper bravt med i alla sammenhæng, også i de lange løb på Vincennes, bliver det nok svært for hende at blive tidernes ældste Prix d’Amerique-vinder.

Tolv af de 18 deltagere er opdrættet i Frankrig, tre er italiensk opdrættede, to norske og en enkelt svensk. Man noterer, at tophingstene, Ready Cash, Muscle Hill, Love You med flere, “brillierer” med sit fravær som fædre til de mest chancerige heste, dog er Ready Cash fader til den interessante Flamme du Goutier, som sidste søndag vandt verdens største montéløb Prix du Cornulier på Vincennes.

Hun har dog ikke taget en sulkysejr på over et år.

Prix d’Amerique køres kl. 16.20 i eftermiddag.