TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Et dusin dansktrænede til start på Jägersro

af | Nyheder

Der er tale om en mindre dansk invasion, når Malmö-banen Jägersro i aften byder på ti løb. Danske stalde stiller sammenlagt med et helt eget løb, idet der kommer 12 dansktrænede hest til start.

Ok, Axel Jacobsens Gauguin, der skulle have startet i 3. løb, er slettet, så der er elleve tilbage. Dertil kan vi lægge Tomas Malmqvist-trænede Guardian Angel, som ejer af Panamera Racing og skal starte i aftenens indledende løb med Ken Ecce i sulkyen. Den velstammede hoppe (Bold Eagle – Swept to Victory) må dog stride fra startspor 12 i dette voltestartsløb i sin anden karrierestart.

I 2. løb er der ikke mindre end fire dansktrænede heste til start. Ken Ecce starter fra inderspor med Finegartner, som må stå med en god outsiderchance. Det samme gælder for Steen Juuls Leroy fra spor 7 bag startbilen, medens René Jonassen med nr. 10 Efterlevande og Anders F Jensen med 12 Fire World nok må sigte sig ind på mindre placeringer.

Efter, at Gauguin er blevet slettet i 3. løb, restere der to danske heste i René Jonassens Gogo Park fra startspor 5 og Ulrik Christoffersens Cash for Dash, som starter fra spor 12. Gogo Park kan måske knibe en plads.

Aftenens 4. løb er et voltestartsløb i hvilket, Steen Juul starter Catch Me A Winner med 20 meters tillæg over 2140 meter. S.J.s Caviar-vallakken skal ses med en rimelig sejrschance.

Er Catch Me A Winner atter alene på målfotoet i aften?

Der køres to udtagelsesløb til Svensk Uppfödningslöpning, og de ligger placeret som 5. og 7. løb. Løbet derimellem er forbeholdt svenske 3-åringer, så den næste danske hest finder vi i 8. løb, hvor Steen Juul møder til start med Alpha Peak med startspor 5 i et voltestartsløb. Det skal nok blive til en placering for Scarlet Knight-vallakken. Favorit bliver nok en anden hest med dansk relation, Niels Juel-opdrættede Don Cash, som nu er hos Adrian Kolgjini og starter med springspor.

Der er to Bornholmstrænede blandt de elleve danskere. I 9. løb kommer Betina Lund med Livi Offshore fra startspor 9. Den skal møde Anders F Jensen-trænede Evolution On Track, som har et godt fjerdespor for Kamilla Plambech.

Endelig bringer den bornholmske champion Stefan Lind Holm Elia til start i aftenens 10. og sidste løb. Den får Jägersro-træneren Per Nordström i sulkyen og er ikke helt uden chance trods spor 8 på sprinterdistancen.