Eric the Eel tæt på sejr i Frankrig
I et dansk opløb ville det næppe have været vinderhullet og hesten fra dennes ryg, der gjorde op om sejren, men sådan blev det i Grand Prix du Centre Est på banen i Feurs.

Da feltet svingede ind i opløbet var det med førende Ganay de L’iton med Francois Lagadeuc i føring med Delfino med Mathieu Mottier udvendigt – i vinderhullet storfavoritten Horsy Dream med Eric Raffin og bag denne Eric the Eel med Franck Nivard.
Det skulle så nærmest være umuligt, at det blev Horsy Dream og Eric the Eel, der kom til at kæmpe om sejren.
Men når det så alligevel skete, var det fordi Ganay de L’iton ind på lige bane brød tre-fire spor ud i banen, og så var vejen åbnet for Horsy Dream.
Og da den også løb ud i banen kunne Eric the Eel angribe indvendigt for denne.
En overgang så det ud til at Eric the Eel skulle fange Horsy Dream, men storfavoritten klarede sejren og førstepræmien på 45.000 Euro hjem, mens Eric the Eel tog andenpræmien på 25.000 Euro.
Begge løb 1.13.7/2850 m volte.
Ganay de L’iton nummer tre i samme tid.