TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Er der interesse for en tur til Hambletonian?

af | 25. dec 2022 | Nyheder

Den 5. august køres verdens største travløb, The Hambletonian Stakes på The Meadowlands i USA. – Er der interesse for en fællesrejse, hvor der også bliver mulighed for at opleve New York og besøge stutterier og træningscentre i New Jersey.

I 2023 er det Hambletonian nummer 98. der køres.

Dette opslag er udelukkende tænkt som en appetitvækker for at se, om der er interesse for at lave en fællesrejse til The Hambletonian til juli/august.

Synes du, det lyder interessant -så send en mail  på bonsdorf@gmail.com og fortæl du er interesseret.

Er der interesse nok vil jeg gå videre og indhente tilbud på rejsen, der herefter vil blive udbudt.

PT kendes prisen altså ikke for turen og Du forpligter dig ikke til noget ved at vise din interesse.

Rejsen vil blive lavet i samarbejde med et rejsebureau.

I forbindelse med turen til Harrisburg-auktionen blev jeg forespurgt om jeg ikke til næste år kunne lave en tur, så man også kunne se træningscentre i USA.

Det kunne selvfølgelig godt lade sig gøre i forbindelse med Harrisburg-auktionen, men hvorfor ikke lave en tur i sommerferien og få mulighed for at opleve USA’s bedste heste i løb på The Meadowlands, hvor Hambletonian-dagen den 5. august byder på en række storløb for såvel 2, 3 som 4-årige og ældre heste.

Foto Jonas Brief

Da The Meadowlands blot ligger en godt ejendomsmægler stenkast fra New York, bliver der mulighed for at opleve denne magiske storby ligesom vi kommer rundt og se træningscentre, stutterier og travmuseet.

Det er en FÆLLES-rejse, hvor deltagerne kører rundt i lejebiler på egen hånd – 4-5 personer i hver.

Der vil være et dagsprogram som man kan vælge at følge eller lade være – det er op til den ”enkelte bil” om man vil gøre det.

Det er et koncept, jeg har brugt flere gange og med succes – senest med Harrisburg-turen.

Vi vil have base på et hotel tæt ved The Meadowlands, hvorfra man kan tage en bus, der går til den store busterminal, der ligger ved Times Square.

Det er en nem og billig måned at komme til New York på, og det er væsentlig billigere at bo i New Jersey end i New York.

Der flyves med SAS til Newark og jeg har lavet følgende oplæg til turen:

The Meadowlands. Foto Lisa Photo

Udkast – USA tur 28. juli – 7. august

Afrejse USA fredag den 28. juli – afhente bil, indkvartering – løb på The Meadowlands aften

Lørdag den 29. juli – mulighed for sightseeing New York – løb på The Meadowlands aften (kvalifikation Hambletonian)

Søndag 30. juli – sightseeing New York –– evt. galopløb på Monmouth

Mandag den 31. juli: Besøg på Lindy Farms, Connecticut  (Rene Sejthen)

Tirsdag den 1. august: Besøg på træningscentre – New Jersey

Onsdag den 2. august: Besøg stutterier – New Jersey (bl.a. Southwind Farm med Muscle Hill, Walner, Ecurie D, Tactical Landing)

Torsdag den 3. august: besøg Blue Chip Farm (Chapter Seven)/travmuseet/Woodbury Outlet

Fredag den 4. august – Sightseeing New York – løb på The Meadowlands aften

Lørdag den 5. August – Hambletonian Day fra klokken 12.00

Søndag den 6. august – Sightseeing – hjemrejse

Mandag den 7. august – Hjemme

Ovennævnte er et udkast, og det kan være der byttes om på dagsprogrammet, men det er, hvad det er muligt at opleve i perioden.

Men er der interesse for at jeg skal lave en sådan tur – så send en mail til bonsdorf@gmail.com