På gårsdagens møde med HFF indikerede repræsentanter fra Billund Trav, at man overvejede et salg af banen, men med en brugsret i et ikke nærmere defineret antal år.
-PÃ¥ torsdagens møde, fik vi at vide, at man overvejede at sælge arealet hvor Billund Trav ligger – dog med en option om en brugsret i et ikke nærmere oplyst antal Ã¥r, fortæller Erik Jacobsen, formand for HFF.
-Billund Trav bad om driftstilskud, men det kan vi selvfølgelig ikke efterkomme.
-Vi har klart og tydeligt meldt ud i et brev til alle landets baner, at vi var klar til en mellemfinansiering, hvis toto-spillet overdrages til hestesporten. For banerne i Odense, Billund og Nykøbing F ville vi være beredte med et præmietilskud for 2016, hvis de pågældende baner selv kunne stille med et budget for driften.
-Det kunne Billund ikke, men vi blev meget overraskede over at se pressemeddelelsen om lukningen af banen senere på aftenen, siger Erik Jacobsen.
Billund Travs formand Per Hansen benægter ikke, at man overvejer at sælge banen, men ønsker ikke at debattere sagen i medierne.