TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Epos Østervang – nu over en halv million i indtjening i år

af | 22. sep 2023 | Nyheder

Med en ny topplacering i nat rundede Kasper Fogets Epos Østervang den halve million kroner i indtjening i 2023.

Træner Per Engblom præsenterede Epos Østervang, for den danske gruppe, der var i USA i august måned

Per Engblom-trænede Epos Østervang var igen til start i et claiming race – (salgsløb) på Yonkers, hvor deltagerne kunne købes for 50.000 dollars.

Men endnu har ingen haft lyst til at købe pengemaskinen Epos Østervang, der i det aktuelle løb sad i spids fra start med Jason Bartlett i sulkyen.

Epos Østervang blev presset af udvendige Cantkeepmiasecret (Conway Hall) med Joe Bongiorno, der viste sig stærkest ned gennem opløbet og sejrede med hoved og hals foran Epos Østervang – begge i 1.12.2.

Der var 5.500 dollars i andenpræmie  -det var i øvrigt andenplads nummer 8 i år i 15 starter til Epos Østervang.

Det er nu blevet til 72.640 dollars  alene i år i præmier – eller omregnet 507.731 danske kroner!!