TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Enorma Jorma!

af | Nyheder

Den 68-årige finskfødte catchdriver Jorma Kontio havde en fantastisk dag på jobbet torsdag eftermiddag.

Jorma, som er født i 1953, tog torsdag eftermiddag en tur til Örebrotravets lunchløb for at køre syv heste. Da han forlod banen havde han vundet med de fem og taget andenpladser med de øvrige to.

Jorma Kontio på arbejde. Foto: Kanal 75.

Det var hovedsagelig heste fra landsmandinden Katja Melkko, som Kontio kørte, men han kørte også hest for Stefan Melander og for Svante Ericsson og vandt med begge.

Jorma Kontio har i mange år konstant ligget et stykke over 200 årssejre, men i 2021 blev det ”kun” til 196. I år har finnen hidtil været på æresrunde 41 gange. Totalt i karrieren nærmer han sig 12.000 sejre og er Nordens suverænt oftest sejrende kusk. Birger Jørgensen ligger på andenpladsen ca. 3.000 sejre efter Kontio.