TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Endnu en jackpot i V75

af | Nyheder

Det var favoritternes dag i lørdagens V75-spil på Umåker og derfor blev der ingen præmier til rækker med 5 rigtige – denne pulje på 28 mio. SEK overføres til Åby Travet næste lørdag

V75-spillets 1. afdeling bød på sæsondebut for sidste års derbyvinder Attraversiamo med Erik Adielsson.

Den vandt – men den havde ingen let vej mod sejren.

Attraversiamo vinder kort foran Maxus.

Efter en rolig start blev Attraversiamo sat af i dødens i feltet, der førtes an af  Thrust Control med Björn Goop, og denne var fortsat toneangivende ind i opløbssvinget.

Da Björn Goop bad den om at bestille noget mere svarede Thrust Control med galop – og i stedet kunne Attraversiamo – spillet på 64% og til odds 1,41 gå frem.

Ned gennem opløbet blev den angrebet af Maxus med Ôrjan Kihlström, men svarede og klarede sig først i mål i 1.12.3a/2140 m.

I 3. afdeling var danske Troels Andersen favorit med sin egen Picasso, men i spidskampen – efter små 100 meter – løb Picasso ud i galop og som sidste præmietager på en syvendeplads i 1.12.8a/1640 m.

Løbet vandtes af outsideren Macelleria med Per Lennartsson i 1.12.3a/1640 m. Den var blot spillet på 4% og gav odds 16,99.

Det skulle siden vise sig at være V75-.spillets eneste store overraskelse!

I Gulddivisionen – 5. afdeling – kunne finske Next Direction med Iikka Nurmonen indfri forventningerne, da den gik frem til sejr efter at have siddet i dødens det meste af rejsen.

Next Direction nedkæmpede sikkert længe førende Son of God med Daniel Redén (spillet på 7%) og vandt sikkert i 1.12.7a/2140 m.

Dermed er Next Direction klar til Paralympiatravet næste lørdag!

Next Direction vandt – og er klar til Paralympiatravet. Foto Kanal 75

Der blev 3.708 kroner i gevinst for 7 rigtige og 44 kroner til rækker med 6 rigtige.