TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En stjerne i svøb

af | Nyheder

Jan Friis-trænede Forest Jet imponerede stort i 2-årsløbet i ny banerekord

Jan Friis gjorde efter alt at dømme et scoop, da han på sidste års Derbyauktion investerede i den italienskfødte Wishing Stone-søn Forest Jet med et hammerslag på 170.000 kr.

En flot præstation i debuten, hvor det blev til sejr i fornemme 1.16,6a/1600 meter, blev fulgt op med endnu en opvisning i Derbylørdagens 2-årsløb.

Birger Jørgensen kørte til spids midt i første sving og holdt siden et jævnt hårdt tempo hele vejen til overlegen sejr i tiden 1.15,2a/1600 meter – ensbetydende med ny banerekord for udenlandske 2-åringer.

Den gamle rekord løb på 15,3 og var sat af svenske Clemenza Am i 2014.

Næste opgave for Forest Jet bliver et Breeders Course-løb på Jägersro den 7. september.

Birger Jørgensen var også på pletten i finalen i Golden CN’s Hoppeløbsserie med Lars Marcussen-trænede Foreign Affairs (Nuncio), der efter et løb i ryg på den førende Oris overtog føringen med 700 meter igen for siden at trække fra til overlegen sejr i tiden 1.16,0/2000 meter.

Kamp til stregen blev der til gengæld i løbet forinden, som også var et hoppeløb, hvor Flemming Jensen-duoen Alma’s Caviar (S J’s Caviar) og Golden Rain gjorde op om sejren.

Mads Henriksen er fast kusk på førstnævnte, der på målstregen måtte se sig slået af mester med Golden Rain (Bold Eagle).

Golden Rain, der ejes af opdrætteren Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust sejrede for Flemming Jensen i 1.13.6a/2000 m.

Indvendige Golden Rain vinder med et mulehår foran staldkammeraten Almas Caviar