TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En helt anderledes Derbyweekend i 2020

af | Nyheder

Normalt drager tusindvis af travsportsentusiaster i denne sidste weekend i august til København for at overvære Derbyweekenden på Charlottenlund Travbane. Men det har Covid-19 sat en stopper for i år.

Har du ikke allerede fået plads til løbene på Charlottenlund Travbane lørdag og søndag – så glem det!

ALT ER UDSOLGT!

Der er altså ingen grund til at troppe op på Charlottenlund Travbane, hvis man ikke på forhånd er blevet tildelt en plads eller har reserveret plads i Grand B-Restaurationen – den store hovedrestauration.

Fra Lundens hjemmeside har vi klippet nedenstående omkring adgangsforholdene til derbyweekendens løb:

Fredag, den 28. august: Al indgang via restaurant-entreen i den store tribunes østlige ende.

Lørdag, den 29. og søndag, den 30. august: Det Danske Travselskabs gæster kan udelukkende passere ind igennem hovedindgangen midt på Traverbanevej og via det udvendige publikumsområde gå til Café P-området.

 Gæster til restaurant Grand B benytter restaurant-entréen og tager trappen eller elevatoren fra foyeren op til restauranten.

Det er ikke muligt for gæster i Grand B at – medmindre det drejer sig om toiletbesøg eller at gæsten ønsker at forlade travbanens område – forlade restauranten inden løbsdagens afslutning. Der vil ikke være mulighed for totalisatorspil i Grand B.

Staldcaféen vil være lukket alle tre dage, men Det Danske Travselskab byder de aktive på forplejning i forbindelse med løbenes afholdelse.

Det er således værd at bemærke, at har man reserveret plads i Grand B-restauranten er det ikke muligt at komme ud på andre arealer på travbanen.

Det vil sige, at hvis en Grand B-gæst ejer en hest, der vinder et løb, kan vedkommende IKKE komme til vindercirklen for at modtage ærespræmie!

-Det er ikke noget  hverken vi eller Grand B har gjort for at genere publikum, men sådan er reglerne, og vi er nødt til at håndhæve dem strengt, siger Klaus Koch, direktør på Charlottenlund Travbane.

Derbyweekenden indledes fredag eftermiddag klokken 15.45 med et program på 10 løb.