TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En flot weekend i Aalborg

af | 20. sep 2015 | Nyheder

Ã…rets største weekend pÃ¥ NKI Racing Arena er overstÃ¥et – to dage med topsport, en auktion, der var velafviklet og en totalisatoromsætning, der steg pænt i forhold til i fjor.

Set i lyset af den udmelding der tidligere på ugen kom fra Kulturminister Bertel Haarder, så var det opad bakke med en auktion nogle dage efter, samt et stort løbsprogram, der helst skulle være præget af glæde.

De tunge skyer, som nu ligger over dansk travsport, blev heldigvis fortrængt i denne weekend.

Aktive og publikum vil travsporten – og der blev både vist travsport af international høj klasse og der blev spillet lystigt i totalisatoren, således at man i forhold til samme weekend i fjor omsatte næsten 14% mere pr løb.

Og det er ikke så dårligt endda, som de siger på de kanter.

Det havde været flot med en auktion, hvor topprisen havde været 310.000 kroner.

Men det blev det så ikke.

39 heste skiftede ejere – mange blev pænt betalt – andre fik nye ejere for en spotpris.

Men uanset prisniveauet.

Der var købere – og det er først bagefter, nÃ¥r hesten skal til at trænes – at udgifterne bliver store.

Så der er folk, der tror på en fremtid for dansk travsport.

Foto Ole Hindby

Foto Ole Hindby

Søndag blev det høje sportslige niveau lagt af Politiken (Ens Snapshot) med Tineke Borup, der vandt Monteeliten overlegent i 1.12.1a/1640 m.

Det var første afdeling af et V4-spil, der skulle vise sig at være umuligt for spillerne at løse

Det var godt nok ikke Supreme Star (Scarlet Knight) med Flemming Jensen, der vandt 2. afdeling, der var den store nød at knække

Supreme Star har nu vundet fire ud af fem starter i år!

Fornemt!

Næh, der var derimod Tellus (Stand Strong) med Henrik Lønborg, der vandt 3. afdeling til odds 12,97.

SÃ¥ var der 17 kuponer tilbage.

Og ingen af disse havde taget højde for, at Shesa Vixi (Dream Vacation) med Michelle Mønster kunne vinde 4. afdeling helt efter behag til odds 13,75.

Derfor blev der udbetaling til rækker med tre rigtige i V4-spillet.

Pudsigt kunne Michelles fader, Knud også havde slået spillerne knockout. Hvis han havde vundet Aalborg Store Pris med Uha Uha de Hess – så ville der være blevet gevinst for fire rigtige i V5-spillet.

Men det gjorde han som bekendt ikke.

Fra eftermiddagens program noterer vi, at Tano Bork (Great Challenger) med Christian Lindhardt vandt sin første sæsonsejr -nu som vallak og over 3200 meter. Skal prøves i monte næste gang.

Consolationløbet til Aalborg Store Pris havde Wega Vang (Credit Winner) med Kasper K. Andersen i spids hele vejen og den vandt i 1.13.5a/1640 m foran Winwin Boy med Christian Lindhardt, mens en Vivaldi med Kaj Westergaard, i vinderhullet og som var ved at løbe ud af sele og vogn, blev nummer tre i 1.13.7.

Vi noterer også, at far og søn, Leif og Morten Clemmensen var på besøg i vindercirklen to gange.

Først som medejere af Tulle Toulouse (Great Challenger), der vandt for Flemming Jensen i fine 1.126a/1640 m på en god afslutning, og lidt senere, da egentrænede Trumf Kårsgård (Juvel Trøjborg) vandt en sikker sejr i fine 1.13.8a/1640 m med Rene Kjær i sulkyen.

Aalborg Store Pris-weekenden er slut –  vi ser frem til næste Ã¥r!