TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ekstra rejselegat til Casper M. Nielsen

af | Nyheder

De 5.000 kroner som DTC har givet jockey Casper M. Nielsen som kompensation for den manglede deltagelse i EM på Mallorca, kommer man ikke langt for. Derfor kommer 4-Kløver gruppen nu med en pose penge, så den unge jockey kan komme på studieophold i f.eks. USA.

Casper M. Nielsen – får rejselegat. Hesselborg Foto

-Vi synes det er ærgerligt for Casper M. Nielsen, at han ikke får den store oplevelse at repræsentere Danmark ved EM for travjockeys i juni måned på Mallorca.

-Derfor har vi besluttet at give ham et rejselegat på 20.000 kroner oveni de 5.000 kroner som DTC har bevilget, fortæller Bertel Maigaard på vegne af 4-Kløver Gruppen.

-De 5.000 kroner som DTC har bevilget til Casper M. Nielsen kan han jo dårligt få en flybillet for til Mallorca, og vi vil derfor gerne hjælpe ham til et studieophold i f.eks. USA, hvor vi med vores kontakter kan hjælpe Casper ind hos en træner, og måske kan han oveni købet å mulighed for at prøve at køre løb, siger Bertel Maigaard.

Personerne i 4-Kløver gruppen, der står bag rejselegatet til Casper M. Nielsen er:

Niels Thomsen, Dorthe Christensen, Niels Juel, Preben Munch Kjærgaard, Jesper Nielsen, Jens Heide, John Kirketerp, Jens og Jeanette Hansen og Bertel Maigaard.