Buddenbrock-Rennen, der er den sidste forprøve for de tyske Derbyheste, endte meget dramatisk, idet vinderen blev deklasseret til femtepladsen!

Der var kun syv heste til start i den traditionsrige Buddenbrock-Rennen, der er den sidste store forprøve inden Derbyprøverne, der køres den 10. august – finalen er den 24. august.
Men selv om der kun var syv heste til start i løbet, der havde en samlet præmiesum på 25.000 Euro, så blev det både dramatisk og spændende.
Favoritten Wellerman (Baltimore As) med Thorsten Tietz var hurtigt ude af billedet ved galop, og i stedet var det outsideren Duke of New York (Tiger Wood As) med Mario J W van Dooyeweerd, der sad i spids fra start med Black Heuvelland (Brillantissime) med Michael Nimczyk i ryg.
Udvendigt sad John Graham (Love You) med Dennis Spangenberg.
Feltet var tæt samlet rundt i opløbssvinget og ind på lige bane begynder John Graham i andet spor at være træt.
Det giver chancen for at komme ud til angreb for Black Heuvelland, men Michael Nimczyk griber denne chance lidt for tidligt, så han rammer John Graham, der får galop.
Black Heuvelland er først over mål en halv længde foran Seven Seas S (Chapter Seven) med Jaap van Rijn.
Black Heuvelland deklasseres fra første- til femteplads og Seven Seas S, der trænes af Erwin Bot tilkendes sejren og førstepræmien på 12.500 Euro – vindertiden 1.12.3.
Se episoden på dette link – klik her
Seven Seas S ejes af hollandske Gerrits Trading, der hvert år har aktuelle heste til de tyske storløb og altså i år har det med Seven Seas S, men også til Hoppe Derby har Gerrits Trading en kandidat.
Hoppeafdelingen i Buddenbrock-Rennen vandtes nemlig af deres Okura Greenwood (International Moni), som Erwin Bot kørte til sejr i 1.13.8a/1900 m.
Det var en stor overraskelse til 47.50 i vinderodds.
Her var Paul Hagoorts La Vita (Maharajah) med Robin Bakker storfavorit, men blev diskvalificeret for galop.