Opdrætteren Poul Erik Hansen – ”Light-hestene” er død efter længere tids sygdom, 83 år gammel.
Poul Erik Hansen har opdrættet utallige heste, der generelt fik kennel-navnet ”Light” – der passede meget godt til hans profession som elektriker.
Light-navnet kan dog også være kommet fra den amerikanske hoppe Mountain Light, som avlede mange fine føl hos Poul Erik Hansen.
Bedst var Frk Supergill, der efter en flot løbskarriere blev mor til bl.a. Silver Knight.
Fra de senere år kan nævnes Felix Light, der er eksporteret til Norge og har vundet 15 sejre i 48 starter.
Poul Erik Hansen gjorde i mange år et stort arbejde som formand for Opdrætterforeningens Sektion Midt.