TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dødsfald: Orla Høybye

af | Nyheder

Fhv. amatørkusk og opdrætter Orla Høybye døde i går.

Orla Høybye – som blev 90 år – var tredje generation i det engang så berømte “Høybye-dynasti” der startede med hans farfars bror, Jens Høybye, som købte sin første travhest i 1886 og deltog i løbene på Danmarks første travbane, Kjøbenhavns Traverbane på Lyngbyvejen.

Jens Høybyes lillebror, Julius Høybye, blev også hurtigt bidt af travsporten og var et af de helt store navne i travsportens tidligste barndom som opdrætter af bl.a. tre Derbyvindere, tre Opdrætningsløbsvindere og tre Kriteriumsvindere – vel at mærke i en periode på blot 11 år (1924-35)!

Julius Høybyes sønner, Julius Høybye, Jr. og Otto Høybye (far til Orla Høybye), fulgte i faderens fodspor som hhv. træner og opdrætter, og travheste blev også en stor del af Orla Høybyes liv.

Han vandt mange løb som amatørkusk, bl.a. med Ulrik Lloyd, der i slutningen af 70’erne tog ni sejre på stribe, og derudover er Orla Høybye opdrætter af to Derbyvindere, Dina Lloyd (1962) og Brilliant H (1979) – om end sidstnævnte dog officielt er opdrættet af hans første hustru, Jytte Høybye.

På Travsportshistorie.dk – KLIK HER – man man læse et stort portræt af Høybye-familien og deres betydning for dansk travsport.