TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

DM-hopper: Vinder Gabi Kyvsgård igen?

af | 3. okt 2025 | Nyheder

Nicklas Korfitsen-trænede Gabi Kyvsgård med Casper M. Nielsen har i eftermiddag mulighed for at vinde DM for Hopper for andet år i træk.

Sådan så det ud, da Gabi Kyvsgård med Nicklas Korfitsen vandt DM for Hopper 2024. Foto Gorm Foto

Fyens Væddeløbsbane har i eftermiddag DM For Hopper med en førstepræmie på 100.000 kroner på programmet og her kan Gabi Kyvsgård skrive sig ind i løbets  historie som den kun anden hoppe, der har vundet løbet to år i træk.

Hidtil er det kun Carna Sensei, der har præsteret kunststykket i 2019 og 2020.

Gabi Kyvsgård, der ejes af opdrætterne Peter og Inge Sudergaard, har vist fin og stabil form, men opgaven ligger ikke helt til højrebenet for hende.

Blandt konkurrenterne findes de to Hoppe Derbyvindere fra Michael Lønborg, 5 Harper med Jan Dahlgaard og 7 Juno, som Lønborg selv kører.

Især Juno har vist gryende form og sluttede stærkt af til en tredjeplads i Aalborg i seneste start.

Fin form har også 4 Go On Gardenia med Knud Mønster, der snart må kunne få en sejr, samt 8 Ivana Nordic med Jeppe Juel og 10 Iloveyoubutcher med Birger Jørgensen, der kom til at hænge på en  træt hest i Aalborg senest.

Et 4-års Hoppeløb, træner Rudolf Jensens Mindeløb med 15.000 kroner i førstepræmie ligner en oplagt opgave for Morten Juuls 1 Know Your Shadow med Birger Jørgensen.

I dagens 2- løb kan der blive kørt hurtigt – distancen er 1640 meter auto og blandt deltagerne er 1 Daniel Hazelaar med Jeppe Juel, 5 Raket Brodde med Kasper Foget og 6 Thewinnertakeitall med Mads Henriksen.

Rene Kjær er ikke til start på hjemmebanen i Odense i dag, men har lavet tips til dagen på Bet25, som du kan se på dette link – klik her