I dag skal årets danske jockeymester findes, og det sker over fire løb på BioCirc Trav Arena Skive.

Feltet består af 11 kuske, og blandt disse er der fire jockeys, der tidligere har hjemført titlen.
Kenneth Andersen fra Aalborg er i særklasse, idet han har vundet DM-titlen ikke færre end fire gange siden 2009.
Derudover er der tidligere vindere som Kasper Foget, Magnus M. Nielsen og Mads Henriksen i årets dyst. Mads Henriksen er den forsvarende mester fra i fjor.
De fire afdelinger afvikles som 2, 3. 4. og 5. løb og efter 6. løb er der præmieoverrækkelse.