TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dijon til Elitloppet

af | 13. mar 2019 | Nyheder

Efter andenpladsen i Grand Criterium de Vitesse i søndags blev den franske hingst Dijon inviteret til at starte i Elitloppet!

Dijon med Romain Derieux. Foto Kanal 75

Som den blot tredje hest er Dijon med sin træner og kusk Romain Derieux inviteret til at starte i Elitloppet – og invitationen er modtaget og accepteret!

Dijon satte sit store præg på søndagens sprinterløb på Cagnes sur Mer, hvor den tog spids fra spor 5 i kamp med Bold Eagle, som den afviste.

Dijon holdt sig foran til kort før mål, hvor Readly Express nåede forbi til sejr.

Dijon satte på andenpladsen rekord 1.09.0.

Dijon, der bl.a. har vundet UETs 5 års Championat, har tjent 743.550 Euro i karrieren og er efter Ganymede og ud af Coktail Jet-datteren Sonate d’Aunou.

I fjor havde han sin første sæson i avlen, og han står til 300 + 3.200 Euro i avlen.

Tidligere er Readly Express og Propulsion blevet inviteret til at starte i Elitloppet.