TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dexter Cup til Åke Svanstedt

af | Nyheder

Treåringsløbet Dexter Cup er årets største begivenhed på den lille 800 meters-bane i Freehold, New Jersey. Lørdag eftermiddag lokal tid kørtes årets udgave, og det blev til yderligere en svenskrelateret sejr.

Hesten som mindedes i dag: Dexter

Dexter Cup er blevet kørt siden 1960, og i sine glansdage var det et meget stort og eftertragte løb. Størst var det tilbage i 1984, hvor præmiesummen nåede op i 384.341 $. Det år gik sejren til Speed Merchant, som enere blev en god og populær avlshingst i Danmark. Speed Merchant formåede at besejre selveste Baltic Speed i tiden 1:14.2.

I år var præmiesummen på 115.583 $, og den har ikke været over 200.000 $ siden1992. Dagens vinder blev 16:10-favoritten Incommunicato (Chapter Seven), som trænes af svenskeren Åke Svanstedt, som lod Yannick Gingras køre. Vindertiden blev 1:12.5. Sunny Crocket (Andy Miller) blev anden før Fifty Way (Steve Smith).

Hoppeafdelingen Lady Suffolk var delt i to divisioner doteret med 36.057 $ hver. Til forskel for Dexter Cup har Lady Suffolk faktisk holdt præmieniveauet gennem årene. Den første division vandtes af brødreparret Melander. Mattias kørte den af storebror Marcus trænede Izzy Demsky (E L Titan) til sejr i 1:13.8. Den anden division vandtes af outsideren Spruce Creek (Muscle Hill) kørt af Daniel Dubé. Vindertiden var 1:13.3.

Der var yderligere to løb for travere på Freeholds program. Begge var amatørløb. Vi noterer, at det ene vandtes af den 75-årige Joe Faraldo med Presidente Zette (Muscle Hill), som gav 18 gange pengene. I det andet løb var Faraldo tredje.