Just Hans som ventet bedst i Jydsk 2-Ã¥rings Grand Prix, men fik kamp til stregen af Jamaica Gardenia.

Bent Svendsen var nærmest lyrisk i sejrsinterviewet med Derby25 Live efter sejren i Tuborg Jydsk 2-årings Grand Prix med Just Hans (Maharajah), der efter en fremragende præstation sejrede sikkert i tiden 1.17,6a/1800 meter.
-Den mÃ¥de han optræder pÃ¥. Han er vældig “gasset” bag vingen, men slipper biddet igen nÃ¥r han kommer til spids. Det er helt vildt, den motor der er i ham, og forstÃ¥elsen i hovedet; det kan kun blive godt! konstaterede Bent Svendsen.
Man forstår til fulde Skive-træneren, som på ingen måde fik noget foræret undervejs.

Fra start blev Just Hans således udfordret af Joy Me med Nicklas Korfitsen, men så trykkede Svendsen på speederen og favoritten fik spids. Første 500 meter gik efter 1.16,8 med Joy Me i ryg og Jamaica Gardenia udvendig, mens man i næste par så Ivory med Jacob Blåbjerg udvendig.
Næstfavoritten Isabella C N fik det svært fra startspor 11. Hun blev forsøgt i tredje spor midtvejs i løbet, men formåede ikke at blande sig i afgørelsen, selvom hun sluttede fint af i inderbanen.
Foran udviklede løbet sig til en duel mellem Just Hans og Jamaica Gardenia, der rundt sidste sving og ind på opløbet lignede en alvorlig trussel mod favoritten.
Just Hans holdt sig dog hele tiden foran og trak de sidste 100 meter fra til sikker sejr.
Jamaica Gardenia blev nummer to i 17,7, mens Ivory og Michael Lønborg tog tredjepladsen i 18,4.
-Jeg ved ikke rigtig hvorfor Nicklas ville køre så hårdt om det fra start. vi kørte stærkt rundt første sving, men så dæmper han sig bare når han kommer foran. Han så klog, sagde Bent Svendsen i sejrsinterviewet.
-Han blev lige rigelig glad forbi tårnet, men så lod jeg ham gå 20 meter og så faldt han til ro igen.
-Den er utrolig god Jeppe Rasks hest, der holdt ved hele vejen, men jeg mindede ham bare om det én gang og så svarede han på klassehestens manér.
Just Hans er opdrættet af Peter Fog og ejes af Bare Hans A/S alias Bent Svendsens største hesteejer, Hans Jacobsen, der pt. har otte heste i træning hos dagens Grand Prix-vinder, sÃ¥ en førstepræmie pÃ¥ 165.000 kroner er et godt “tilskud” til den mÃ¥nedlige regning.
