TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derfor svigtede storfavoritten

af | Nyheder

Eftermiddagens største favorit i V65-spillet på Skive Trav var Magiccarpetride med Anders Pedersen i 1. afdeling – parret skuffede dog fælt og blev kun nummer fire i feltet på seks hest.

Magiccaroetride har en meget sart hals og er flere gange blevet opereret

Magiccarpetride har en meget sart hals og er flere gange blevet opereret

– Allerede under opvarmningen kunne jeg mærke, at han ikke var som bedst, fortæller Anders Pedersen. – Han har været igennem flere operationer for halsen, og jeg har fået at vide, at hvis luftfugtigheden er høj, så vil det have indflydelse på hans hals. Vi har haft ret høj luftfugtighed hjemme i de seneste dage med al det regn vi har fået, så det var årsagen til hans svage indsats i dag.

Også Politiken med Morten Friis underpræsterede i samme løb.

Parret sad undervejs i ryg på førende Nouvelle Pelle, men i opløbssvinet takkede Politiken af og sluttede på en femteplads,

– Han tog ret hårdt ved undervejs, da vi lå i ryg, men det er næppe forklaringen på hans svage indsats. Vi skal have ham tjekket af dyrlægen, for noget må der være galt, sagde Morten Friis.

At Magiccarpetride svigtede var i høj grad medvirkende til at ingen løste V65-spillet på Skive Trav.