TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyvinderen bestemmer selv

af | 25. feb 2019 | Nyheder

Bvlgari Peak fik gode “karakterer” ved lørdagens hingstefremstilling, men det er endnu ikke besluttet, om forrige års Derbyvinder skal benyttes i avlen i år.

-Den beslutning tager jeg i samarbejde med Steen Juul og Christian Clausen, og jeg har skrevet til dem begge i dag, men har endnu ikke hørt fra dem, siger Bvlgari Peaks ejer, Mona Zaremba, Stald Søndergaard, til Travservice.dk.

Bvlgari Peak ved lørdagens kåring.

Bvlgari Peak har ikke startet siden oktober 2017 og der går stadig nogen tid, inden vi igen får Ready Cash-sønnen at se på væddeløbsbanerne.

-Han træner på og det går fint, men Bvlgari Peak er ikke kommet så langt endnu. Der går lidt tid inden han er klar, men vi strammer stille og roligt “skruen”. Der går nok et par måneder inden han er startklar, men han bestemmer lidt selv hvornår han er klar, siger Steen Juul.