TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbysnak: Utur for Emoji

af | Nyheder

Flemming Jensen fik ikke den bedste udgangsposition i Derbyet med Emoji, selvom hesten vandt en af Derbyprøverne.

-Han kan i hvert fald ikke blive Derbyfavorit med dét startspor, og det er jo ren utur at få startspor 10 når man har vundet en af de fem Derbyprøver, siger Flemming Jensen til Travservice.dk.

Emoji med Flemming Jensen var overlegen i sin Derbyprøve. Foto Burt Seeger

-Jeg skulle vælge som nummer fem og blandt de “bedre” startspor kunne jeg vælge mellem 2, 7 eller 10, men ved startspor 2 står vingen nærmest stille i startøjeblikket (startbilen kører for langsomt, mener Flemming Jensen red.) – det har vi prøvet i Århus og det gik ikke godt – og 7 er lidt for langt ude på vingen. Så var der kun 10 tilbage.

Udover Emoji (Broad Bahn) har Flemming Jensen også Eros Zola (Zola Boko) med i i Dansk Trav Derby, mens Aalborg-træneren starter Eenymeenyminymoe (Västerbo Prestige) i Dansk Hoppe Derby.

-De skal bare gå noget motionstræning frem mod weekendens starter, siger Flemming Jensen.