TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbykandidater skifter trænere

af | 16. jun 2024 | Nyheder

Efter fredagens Grand Prix-prøver på Jydsk Væddeløbsbane har to 4-åringer skiftet træningskvarter.

Iceman med Dennis Kristiansen. Foto Flemming Andersen

Skivehesten Iceman (Wishing Stone), der var ejet af Stald Monkey Business og trænet af Dennis Kristiansen, er blevet solgt til Familien Clemmensen og nu sat i træning hos Flemming Jensen.

Iceman klarede ikke cuttet til Jydsk 4-årings Grand Prix – den var tæt, idet den var nummer fire i Jigger-løbet i 1.17.9a/2360 m.

Iceman har startet 18 gange, vundet 2 sejre, tjent 96.750 kroner og sat rekord 1.14.2.

In My Way Damgård med Nicklas Korfitsen. Foto Burt Seeger

Også In My Way Damgård, der var nummer fire i Just Hans-løbet i 1.15.6a/2360 m og altså heller ikke klarede cuttet, har skiftet træner, men ikke ejere.

Den ejes fortsat af Masiol, Stald Sotto og John Sørensen, men er nu skiftet fra Bo Westergaard og til Michael Lønborg

In My Way Damgård (Papagayo E) har startet 17 gange, vundet 4 sejre, tjent 225.650 kroner og sat rekord 1.13.6.