TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyfavoritten bliver fortsat i stalden

af | Nyheder

Endnu har træner Tomas Malmqvist ikke planlagt nogen sæsondebut for derbyfavoritten Empire, der fortsat trænes i Frankrig.

-Alt er fint med Empire, men jeg har endnu ikke besluttet, hvornår han skal sæsondebutere, siger Tomas Malmqvist til travservice.

I skrivende stund er Empire formeldt til ét løb i Frankrig – det er på Enghien-banen i Paris onsdag den 1. juli, Prix de la Madeleine over 2875 m volte, hvor den danske tophest er perfekt inde i løbet med en startpræmiesum på 140.833 Euro. Løbet er lukket ved 145.000 Euro.

-Men som sagt, så har jeg ikke bestemt om han skal starte der eller om vi venter lidt længere, men planen er at starte Empire i Frankrig inden han kommer hjem til Derbyprøven.

Empire er ikke det eneste Derby-kort, som Tomas Malmqvist kan spille ud i år.

På Jägersro står Eric the Eel, der på fredag starter i 4-års Prøven på Jydsk Væddeløbsbane med Jeppe Juel i sulkyen.

-Eric the Eel galoperede i sin første start fra min træning, og det forstod jeg faktisk ikke, men jeg har ændret lidt på forspændingen, og jeg er meget tilfreds med ham. Ja, jeg tror han vinder, siger Tomas Malmqvist.