TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Der var lidt om snakken

af | 26. sep 2016 | Nyheder

I forbindelse med afviklingen af Svenskt Trav Kriterium søndag eftermiddag på Solvalla beskrev vi, at Björn Goop bag Policy Of Truth testede reglementet en smule i den medrivende opløbskamp over for primært den senere vinder Deimos Racing og Erik Adielsson.

Björn Goop - Foto: Kanal75.se

Björn Goop – Foto: Kanal75.se

Goop skød fra tredje-fjerde spor rundt sidste sving til andet spor på lige bane, hvorefter Adielsson reelt blev hindret i fri passage på et tidligere tidspunkt. Hullet kom dog kort efter for Deimos Racing, men over de sidste 75 meter brød Policy Of Truth et par spor ud i banen, hvorved vinderen reelt fik endnu længere forbi den førende.

Adielsson udtalte diplomatisk efter løbet, at Policy Of Truth brød lidt i banen i opløbet,  men det fritog ikke Björn Goop for en mindre efterregning. Denne bestod af en bøde på 20.000 SEK og tre dages udelukkelse. Men parret beholdt naturligvis andenpladsen til en værdi af hele 2 mio. SEK.

Det interessante spørgsmål vil efterfølgende være, hvordan dommerne havde takseret hændelsen, såfremt Deimos Racing IKKE var nået forbi på de sidste to meter…