TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Der var fartfest på Mikkeli

af | 16. jul 2023 | Nyheder

Det finske storløb, St Michels Race bød på fartfest og vinderen Hierro Boko noteredes for 1.08.3 – årets hurtigste vindertid i Europa og samtidig den næsthurtigste vindertid i Europa nogensinde.

Hierro Boko med Santtu Raitala vinder St Michels Race i 1.08.3. Foto Kanal 75

Det var Mellby Jinx med Daniel Wäjersten og Hail Mary med Ôrjan Kihlström, der skabte løbet.

Duoen duellerede i spids – 07/500 m og 1.07.5/1000 m – her lå Hierri Boko med Santtu Raitala på en fjerde/femteplads i midt i feltet, men den begyndte at avancere rundt i sidste sving.

Ind i opløbet var Mellby Jinx fortsat førende – presset udvendigt af Hail Mary, men nu gik Hierro Boko forbi – nærmest uden at hilse og strøg først over stregen i 1.08.3a/1609 m.

Det var naturligvis ny løbsrekord – den gamle var på 1.08.9.

En tapper Hail Mary besatte andenpladsen i 1.08.6, mens det var tæt om tredjepladsen som Bengurion Jet med Alessandro Gocciadoro tog sig af foran Mellby Jinx – begge i 1.08.7.

Der var 90.000 Euro i førstepræmie til Hierro Boko (From Above), der trænes af Hannu Korpi.

Det var 9. sejr i år i 17 starter for Hierri Boko, der alene i 2023 har tjent 241.133 Euro.

For Alessandro Gocciadoro fik løb et efterspil – han fik 1.600 Euro i bøde samt en udelukkelse i 5 dage for sin drivning bag Bengurion Jet.