TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dave Palone forbi Wewering

af | Nyheder

Amerikanske Dave Palone er nu verdens oftest sejrende travkusk, efter han fredag vandt sin karriere-sejr nummer 16.754 og dermed forbedrede tyske Heinz Wewerings verdensrekord på 16.753 sejre.Palone-rekord

52-årige Dave Palone har jagtet 64-årige Heinz Wewerings rekord gennem lang tid, og i går kom forløsningen på hans hjemmebane, The Meadows, der ligger ved Pittsburgh i Pennsylvania.

Dave Palone var fire sejre efter Heinz Wewering, da løbsdagen blev indledt, og med 13 starter og flere gode chancer lå det i luften, at denne dag var chancen for at Wewering ville miste sin rekord var til stede.

I 14. løb tangerede Palone Wewerings rekord og i dagens sidste og 15. løb gik han fordi, da han sejrede med paceren Miss Tap Tina, der var favorit til odds 2.90.

Men måske har Palone kun rekorden til låns i nogle dage.

Heinz Wewering kører syv løb på søndag i Hamburg, og kan altså vinde rekorden tilbage, men på Mandag er Dave Palone i løb igen, og da Wewering slet ikke vinder løb med samme frekvens som han gjorde op gennem 80-erne og 90-erne, vil Dave Palone udbygge sin rekord i fremtiden.

Se verdensrekord-løbet på denne video – klik her