TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansker vandt 1.1 million i V86-spillet

af | Nyheder

Der var kun seks rækker med 8 rigtige i onsdagens V86-spil, der blev afgjort på Solvalla og Åby – og en af dem var spillet i Danmark.

En spiller hos DanToto kan i dag se en gevinst på 1.100.694 kroner på sin konto.

Han havde nemlig et af de blot seks systemer, der havde 8 rigtige i V86-spillet i aftes.

Gevinsten for 8 rigtige var på 900.135 kroner, men med følgegevinster nåede spilleren op på en samlet gevinst på 1.1 millioner kroner.

Det var en stor kupon til over 1.500 kroner og med kun en enkelt afdeling ugarderet

Efter 7. afdeling var værdien 99.317 kroner og 57 systemer havde fortsat håbet om at ramme i sidste afdeling.

Imidlertid havde kun 6 af de 57 afkrydset 14-oddseren Sigel Garline, der sejrede for Torbjörn Jansson.

Sigel Garline vinder sidste afdeling i V86-spillet og gør en dansk spiller til millionær. Foto Kanal 75