TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansker købte bedækningsret i Face Time Bourbon

af | Nyheder

På den italienske opdrætterforeningens internetauktion tirsdag købte den jyske opdrætter Leo S Larsen en livstids bedækningsret i den franske tophest Face Time Bourbon.

Face Time Bourbon med Björn Goop. vandt i søndags i ny rekord 1.11.2a/2100 m Foto Gerard Forni

I sidste uge blev der solgt en livstids bedækningsret i Face Time Bourbon på Prix d’Amerique-auktionen for 110.000 Euro.

Tirsdag klokken 18.30 fik Leo S. Larsen buddet på en livstids bedækningsret på Face Time Bourbon for blot 31.000 Euro på den italienske opdrætterforeningens internetauktion.

Det lyder umiddelbart som et godt køb, og det er det da også, selv om der i forhold til parten, der blev solgt på den franske auktion, er den betingelse knyttet til Leo S. Larsens køb, at hoppe og føl skal indregistreres i Italien.

-Jeg blev opmærksom på auktionen ved at læse artiklen på travservice i eftermiddag, og fik oprettet mig som køber i det italienske system, fortæller Leo S. Larsen.

-Jeg har først og fremmest købt bedækningsretten for at bruge den til Enya BR, og hun skal så registreres i Italien, men bedækningen skal ske i Frankrig,

-Jeg synes, det er en fantastisk pris at få denne bedækningsret i Face Time Bourbon til – hesten er der jo utrolig store forventninger til, siger Leo S. Larsen.

Enay BR, der er gold i år, fødte i fjor hingstføl efter Ready Cash og har i øvrigt selv en topafstamning med Muscle Hill som fader og Sappho Blue Chip, der tidligere har født bl.a. tophesten Muscles Wiking BR., som moder.