Dansker klar til Harpers
Danskejede US Male EP vil blive anmeldt til det store svenske stayerløb, Harper Hanovers Lopp i Elitlopps-weekenden. I dag blev formen finpudset på La Rochelle-banen i Frankrig.
US Male EP (Ganymede) var mandag eftermiddag til start med sin træner Oliver Raffin i et løb over 2625 meter på La Rochelle-banen i Frankrig.
Starten var et ”prepare” for den næste opgave, der efter planen skal være Harper Hanovers Lopp på Solvalla, der i år vil have en førstepræmie på 900.000 SEK – eller omkring 650.000 DKK.
Raffin gav US Male EP et roligt løb og lå undervejs på en tredjeplads bag to Bazire-heste, der også gjorde op om sejren med tillægshesten Colonel kørt af Nicolas Bazire som vinder i 1.14.0/2650 m før faderen Jean Michel Bazire med Dostojeiski i 1.15.0/2625 m.
På tredjepladsen løb U S Male EP 1.15.4 og fik 4.200 Euro – eller lidt mere end 30.000 kroner – i præmie.