TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskejet hoppe imponerede i V75

af | Nyheder

Broad Bahn-datteren Dizzy Broad, der ejes af Telekæden, Søborg, var dagens mest overlegen vinder med sin træner Bjørn Goop i sulkyen i V75-løbene, der lørdag eftermiddag blev afviklet på Momarken.

Operationen lykkedes – og patienten overlevede!

I begyndelsen af 2018 blev Dizzy Broad sendt i træning hos Bjørn Goop i et sidste forsøg på at få hende til at klare sig i løbene.

Kunne han ikke få noget ud af den nu 5-årige hoppe skulle hun i avlen.

I de første starter for Bjørn Goop så det ud til at avlsboksen ventede, men til lørdagens løb på Momarken, hvortil det svenske V75-spil var henlagt lørdag eftermiddag, tog Goop de fire sko af Dizzy Broad – og hoppen var som forvandlet.

Dizzy Broad forsvandt fra feltet i opløbssvinget og vandt helt efter behag i 1.14.6a/2160 m volte!!

Dizzy Broad med Bjørn Goop vandt suverænt. Foto Kanal 75

Der var 125.000 NOK i præmie og de spillere der havde lugtet lunten fik 6,95 i Vinderodds.

Det var første sejr siden 2015, hvor Dizzy Broad som 2-åring vandt 5 sejre i USA.

Hun kom til Europa i fjor, hvor først Tomas Malmqvist og siden Flemming Jensen havde hende i træning, men uden at kunne finde nøglen til hende.

Bjørn Goop var i øvrigt dagens mand på Momarken og i V75-spillet, hvor han vandt ikke færre end fire løb.

Sir Ratzeputz med Bjørn Goop vandt Steinlagers Æresløp

Udover Dizzy Broad sejrede han to andre egen-trænede heste, Heartbreaker V S (Super Photo Kosmos) og Farouk B R (Muscle Hill), mens den tredje sejr vandt han med Sir Ratzeputz (Love You) i Steinlagers Æreløpp med en førstepræmie på 250.000 NOK.

Sir Ratzeputz sad i dødens på Quick Fix med Lutfi Kolgjini de sidste 1000 meter, men sagde farvel og tak midt i opløbet og sejrede sikkert i 1.11.9a/1640 m – BBS Sugarlight med Vidar Hop sad undervejs i vinderhullet og nåede akkurat forbi Quick Fix i kampen om andenpladsen.

I V75-spillet blev der igen-igen-igen osv – Jackpot !

Igen blev spillere med 5 rigtige snydt for en gevinst for denne pulje overføres til næste uges V75-spil.

7 rigtige gav 4.128 kroner og 6 rigtige 37 kroner.

Cool Canadian

Uden for V75-spillet blev det til sejr for danskfødte Cool Canadian (From Above), der er opdrættet af Bo Jondahl.

Cool Canadian vandt sin fjerde sejr i otte starter i 1.16.3a/2140 m med Dag-Sveinung Dalen i sulkyen og det gav 20.000 NOK i præmie. Den har nu tjent 89.121 NOK