TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske vinderchancer på Jægersro

af | Nyheder

Jägersro 2012.07.31-1

Axel Jacobsen tager til Jægersro i aften med en enkelt hest, og han er ret optimistisk med hensyn til chancerne for Moyen Age (12) i V5-2.

-Det er jo et P22-løb, og modstanden ser naturligt nok lidt tynd ud.

Senest på Lunden blev det et rykvis kørt løb, da han via en hurtig start fra ottende spor tidligt sad i føring, men derefter blev tvunget til at slippe spidsen. Nogle hundrede meter senere trak Axel igen ud i banen med sin hest og overtog føringen. Stillingen holdt indtil midt i opløbet, og Moyen Age kom i mål som tredje i 1.16,2a 2500 meter.

– Han gik et rigtig godt løb, og alt har fortsat set fint ud i arbejde. Jeg kommer med en hest i samme forfatning som sidst. Startsporet er måske ikke lige det, man havde håbet på, men løser det sig bare nogenlunde, skal vi nok være med fremme.

– Selvom han var god på lang distance senest, tror jeg egentlig ikke, at det er en fordel for ham, da han er en ”allround”-hest. Der bliver ingen ændringer i forspændingen, og han går uden sko foran, hvilket er optimalt for ham, siger Axel Jacobsen.

Bornholmskopdrættede O’Malley’s Tøs (13) med Mikael Pilenberg har vinderchance i amatørløbet.

Senest kørte Mikael Pilenberg et chanceløb med O’Malley’s Tøs. Han parkerede hoppen i inderbanen, og hullet kom aldrig. O’Malley’s Tøs skar mållinjen med meget sparet som fjerde i 1.13,2a/1640 meter.

Steen Juul-trænede Nesmil Hanover (1) med Thomas Uhrberg har vinderchance i V5-1. Han er hurtig fra start og i god form. Det kan godt blive et ”spids og slut”-løb.

Obelix B.T. (2) og Nicole Marsing har vinderchance i Grundfos Aprilmonté.

De øvrige danske starter, der må vurderes til pladschancer er Speedy Bregnholm (4)/Nicolai Andersen,  Ariel T. Dream (7)/Kenn Ecce i V5-3 og Lars Palema (7)/Lea Iris Søndergaard i montéløbet.

Der er lagt op til en rigtig god dansk aften.

En af de største danske vinderchancer på dagen blev helt overset. Det var Speedaway og Alex Haagensen. Undskyld!