Vi har modtaget et indlæg fra Dansk Hestevæddeløb, der er lavet som et interview med bestyrelsesformanden Peter Rolin og den daglige leder, direktør Henrik Friis. Dansk Hestevæddeløb mener, at der har været en misforstået opfattelse af firmaets rolle og administration af de midler, der tilføres sporten fra HFF,
Her følger artiklen som vi har modtaget fra Dansk Hestevæddeløb
Der har været en række misforstået opfattelser af Dansk Hestevæddeløbs rolle og administration af sportens midler. I denne artikel tager Dansk Hestevæddeløbs bestyrelsesformand Peter Rolin og direktør Henrik Friis til genmæle.
Kendsgerningen er imidlertid at:
* Dansk hestesport er suverænt den mest effektivt drevne i Skandinavien.
* Det er lykkedes at fastholde drift på alle ni baner, med stort set uændret antal løbsdage, på trods af politikernes beslutning om at skære voldsomt i sportens økonomi.
* Al snak om pengefrĂĄs og ueffektivitet er helt uden indsigt og viden om fakta.
Lidt forhistorie
I 2013 afsluttedes en strategisk proces igangsat af HFF og Kulturministeriet, herunder blev et ønske omkring fremtidig drift og opbygning besluttet i samarbejde med sportens organisationer. Målsætningen var at drive sporten mere professionelt og med besparelser via stor-drift.
Hestevæddeløbssportens Finansierings Fond (HFF), Dansk Galop (DG) samt Dansk Travsports Centralforbund (DTC) etablerede derfor Dansk Hestevæddeløb, som overtog grundlæggende store dele af DTC´s budget, og samtidig blev driften af Hestesportens Medie Center (HMC) nedlagt.
Bruger Dansk Hestevæddeløb for mange penge, Henrik?
– Nej, bestemt ikke. Hvis man kigger på de rå tal for den samlede drift af sporten, altså både drift af ni baner, DG, DTC og DH, så er der foretaget væsentlige besparelser på administrativt niveau. Vi er gået fra et samlet omkostningsforbrug på 12,8 mio. kr. i 2012 til 8,2 mio. kr. i 2016. Altså en besparelse på knap 36% over fire år, vel at mærke uden nævneværdig nedgang i aktiviteter. Det er vi godt tilfreds med er lykkedes, indleder DH-direktøren.
– Dansk Hestevæddeløb står for 4,4 mio. kr. i dét budget og endvidere går 1,5 mio. kr. til IT, 1,4 mio. kr. til DTC samt 900 t.kr. til Dansk Galop. Alle budgetter er i øvrigt godkendt af forbund, og HFF og forbund er repræsenteret i DH´s bestyrelse, så der er stor indsigt i, hvorledes omkostningerne anvendes
De 4,4 mio kr. bestĂĄr af fire poster samt en bevilling vedr. IT:
1) Administration af økonomi. Her har vi tre medarbejdere, som sidder med bogholderi, kundeservice, regninger, rykkerprocedure, startforbud, månedlige afregning løn m.m. Det er reelt omkostninger, som alternativt skulle fordeles til banerne og forbund.
Indtægterne på dette område ligger hos banerne og er ca. 1,5 mio.kr.
2) Sportslig ledelse bestĂĄr af tre personer, herunder har Flemming Sunn fĂĄet ændret sine arbejdsopgaver, da han har meget ansvar for den nordiske sæsonplanlægning, da den er afgørende for sporten pĂĄ sigt – og derfor skal der ekstra fokus pĂĄ dette.
3) Ledelse og bestyrelse. Her er det især styring af organisation, politisk varetagelse, samarbejde med banerne, internationalt samarbejde, budgetlægning, monitorering m.m., der er de overordnede opgaver.
4) Kontorhold, herunder husleje m.m.
5) IT på 1,5 mio. kr. Her er indregnet et fee til ATG på 1 mio. s.kr. Denne udgift er grundlæggende for alle startlister samt nordisk samarbejde. Derudover kommer datalinier til banerne for ca. 300 t.kr. og resten er generelt backup og vedligehold, og det er svært at gøre mere effektivt, da aftalen med ATG er meget fornuftigt værdiansat.
Slutteligt modtager vi ogsĂĄ midler vedr. doping. Dette er ligesom IT et must i forhold til det nordiske samarbejde.
Forbundene er der løbende redegjort for i Væddeløbsbladet. Reelt udfører vi således alle ”back up”-office omkring den samlede drift af væddeløbssporten.
Men det har vel også været nødvendigt, for med L23 i baghovedet, så kommer der jo heller ikke de samme penge ind længere?
– Nej, langt fra. Besparelserne har været tvingende nødvendige, og det er jo derfor Kulturministeriet og HFF tog initiativ til en større sammenlægning af driften og til DH.
– Vi er jo gået fra at modtage ca. 97 mio. kr. i 2012 til ca. 76 mio. kr. i 2016, altså en nedgang i de penge vi modtager fra Danske Spils tipsmidler på knap 22%. Og her har vi i Dansk Hestevæddeløb altså taget teten mht. at omkostningsstyring og budgetlægning i øvrigt. Samtidig har de politiske arbejdsopgaver krævet endog meget store ressourcer tidsmæssigt.
En opgave som hidtil har været nedprioriteret af sportens organer, og vel nærmest har været ikke-eksisterende.
– Vi piver ikke, men er samtidig bevidste om, at vi faktisk er meget tæt pĂĄ at realisere et flot resultat for sportens fremtidige finansiering – og her skal ogsĂĄ lyde stor ros til banerne, hvor langt de fleste virkelig har taget fat, fortæller Henrik Friis.
– Underbyggende kan det konstateres, at HELE væddeløbssporten i Danmark drives for ca. samme budget som Jägersro Travbane! Og her afvikler vi trods alt over 200 løbsdage. Det viser, vi får rigtig meget ud af pengene, og at hestesporten i Danmark er suverænt den mest effektive drevne målt på omkostninger ifht. antal løbsdage og baner i hele Skandinavien.
Hvad så med landsdækkende sponsorer?
– I begyndelsen havde vi en mand ansat til dette. Men jeg vurderede sammen med bestyrelsen, at hvis vi skulle lave landsdækkende sponsorater, så ville vi bare stjæle fra banerne, og pt. ligger sponsorarbejdet meget bedre lokalt, da ønskerne er vidt forskellige og ikke vil blive rentabelt fra centralt hold. Vi vil hellere bruge ressourcerne på en politisk løsning.
Bestyrelsesformand i Dansk Hestevæddeløb, Peter Rolin, er helt på linje med sin direktør, og synes efterhånden det er lidt belastende med de mange ”Kloge-Åger”, som sidder bag skærmen, og skriver halve og kvarte sandheder.
SĂĄ hvad er op og ned f.eks. pĂĄ bemandingsfronten, Peter?
– Ja, gør vi det op i årsværk, som jo er en fair og anerkendt måde at gøre det på, så er vi gået fra 18,5 årsværk ultimo 2012 til 12 årsvæk her i 2016. Samtidig er en række arbejdsopgaver, f.eks. bogføring, trænerfakturering og rapportering, kommet ind under Dansk Hestevæddeløbs ansvarsområder, og så skal man huske på, at vi afvikler langt flere nordiske løbsdage nu, hvilket alt andet lige giver ekstra arbejdsopgaver, fortæller Peter Rolin, som samtidig gør opmærksom på, at nedskæringerne ikke er gået væsentligt ud over løbspræmierne.
– Vi udbetalte 48,1 mio. kr. i præmier i 2012, og med et niveau i 2015 på 44,5 mio. kr., så har vi ”kun” skåret 3,6 mio. kr. (7,5%) på dette område. Uden det har kunnet mærkes væsentligt på den sportslige front! Samtidig er omsætningen steget, antal af løbsdage er opretholdt, der er mere nordisk spil og i 2016 tegner det fortsat positivt, lyder det fra Peter Rolin.
Det kunne jo lyde som om d’herrer Friis og Rolin har svar på rede hånd til alle de nærgående spørgsmål, men er der slet ikke noget, som ikke går, som det skal?
– Altså, der kan ikke spares mere i kroner/ører nu, men kvaliteten rundt omkring kan stadig højnes via en mindre omstrukturering. Et af de steder, hvor der er sparet meget, er på investeringsbudgettet. Det har været en rigtig sund proces for flere baner, niveauet er faldet fra 8,7 mio. kr. i 2012 til 0,2 mio. kr. i 2015, men det er selvfølgelig ikke optimalt på sigt, lyder den afsluttende bemærkning fra DH-direktør Henrik Friis.
– Nu afventer vi alle den endelige politiske udmelding, som vi håber og tror på vil give hestesporten en fornyet saltvandsindsprøjtning, både finansielt og psykologisk.
– Der er blevet trukket store veksler på alle sportens aktører i de sidste vanskelige år. Nu er der endelig lys forude , og en berettiget stor tro og optimisme for hestesportens fremtid, afslutter Henrik Friis og Peter Roline samstemmende.
Af Dansk Hestevæddeløb