Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk hesteejer købte 2-åring for 3.4 millioner kroner

af | 17. jun 2025 | Nyheder

I dag starter det fineste engelske galopmeeting, Royal Ascot og blandt de heste, der i eftermiddag kommer til start er den 2-årige Super Soldier, der mandag blev købt på auktion af københavnske The JC Organization.

Super Soldier, der er i træning ved Karl Burke, har startet tre gange og vundet en sejr og to andenpladser.

Mandag var den udbudt til salg på Goffs London Sale – en eksklusiv auktion med blot 30 anmeldte heste.

Her købte The JC Organization Super Soldier for 380.000 Pund – det er 3.4 millioner kroner!

Den dyreste hest på auktion, 4-årige Ghostwriter købte Amo Racing – den kostede 2 mio. Pund – 17.5 mio. DKK.

Super Soldier starter i eftermiddag i 2. løb på Royal Ascot, Coventry Stakes kl. 16.05, hvor der er en førstepræmie på 99.242,50 Pund – eller cirka 870.000 kroner.

Royal Ascot-meetinget afvikles ugen ud med en perlerække af storløb hver dag. Der rides i alt op præmier for over 10 millioner Pund – eller 85 millioner danske kroner.

Det er en tradition på Royal Ascot at den kongelige procession ankommer før løbsdagene begynder,.