TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk 2-åring vandt i Italien

af | 6. dec 2024 | Nyheder

Torsdag sejrede den 2-årige hoppe, Letsgetrdytorumble, der er opdrættet af Stutteri Hancock på banen i Taranto.

Jesper Elbæk, Stutteri Hancock solgte i fjor tre af sit opdræt til italienske hesteejere.

De tre heste, der alle er to år, har startet, og nu har den første vundet løb, hoppen Letsgetrdytorumble, der er efter franske Helgafell og Donna di Damgård.

Det var fjerde start for Letsgetrdytorumble, der efter tre diskvalifikationer for galop, nu endelig gik fejlfrit og kunne vinde sikkert trods et løb, hvor hun sad i dødens, det meste af vejen.

Letsgetrdytorumble, der blev kørt af Gaetano di Nardo, sejrede sikkert i 1.16.8a/1600 m og fik 3.220 Euro i førstepræmie.

De to andre Hancock-opdræt har endnu deres første sejr til gode.

Loui Hancock (Green Manalishi) har startet fire gange og to gange været nummer to og tjent 3.580 Euro og sat rekord 1.16.0, mens Loveisalosersgame (Helgafell), blot har startet en enkelt gang, hvor den var nummer fire i 1.19.0 og fik 420 Euro i præmie.